Fulleren molekyle C60

Om fullerener

Fullerener er opkaldt efter Buckminister Fuller, den amerikanske arkitekt som designede geodætiske kupler, der ligner sfæriske fullerener. 
Fulleren, C60, ligner en fodbold, og bliver også omtalt som ”buckyball”. 
Fullerener har en molekylestruktur i form af hule kugler af stærkt forbundne sekskantede og femkantede ringe. Videnskabsfolk havde i mange år før opdagelsen, fremlagt en hypotese om fullereners eksistens uden at kunne påvise det. I 1990 lykkedes det at skabe de første fulleren molekyler i et laboratorie. Betydningen af ​​fullerenernes opdagelse og deres enorme anvendelses muligheder, resulterede i at, Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi den 9. oktober 1996, tildelte Nobelprisen i kemi til professor Robert F. Curl Jr., professor Sir Harold W. Kroto og professor Richard E. Smalley for deres banebrydende forskning.

​Tidligere har man kun kendt til kulstof i form som kul, grafit og diamant.
Der er næsten ingen grænser for, hvad der forskes i, for anvendelsen af kunstigt fremstillet fullerener. Det er deres hule og meget stabile struktur der gør dem utrolig anvendelige( se illustration). Der forskes blandt andet i nano teknologi, nano medicin, batterier, lagring af energi etc.. Det er ikke lige godt alt sammen og der er fundet negative effekter ved det.
Som tidligere fortalt, indeholder Shungite naturlige fullerén molekyler. Det ligner fulleren molekylet C60, men adskiller sig ved at molekyle strukturen gentager sig selv flere gange inden i hinanden. Man kan sammenligne det med et løg. Det har forskerne ikke kunne genskabe i et laboratorium, og man har ikke​ fundet nogen negative effekter ved Shungite.

Nanorør og et C 70 molekyle